Med sit sommerskifte kunne Bendtner endelig sige farvel til Arsenal og vigtigst af alt – goddag til fast spilletid. Selvom aftalen med Sunderland kun er et lejemål, tyder alt på at danskerens tid i Arsenal endegyldigt er forbi. Bendtner så til sidst ud til at være kørt træt i tiden hos London-klubben og det er nu en helt anderledes lettet og frigjort dansker, der løber på banen hver uge. Den psykiske omvæltning kunne med det samme ses på Bendtners spillemæssige præstationer, da han afgjorde det nordiske landskampsbrag mod Norge med to scoringer.
Selvom den lange angriber endnu ikke er kommet på tavlen for sin nye klub, er han startet lovende og kan ikke klandres for holdets manglende pointhøst. Senest mod Norwich spillede han en fornuftig kamp, men fik stort set ingen støtte fra resten af holdet. Bendtner var eneste rødklædte til at true modstandermålet og blev også kåret til bedste Sunderlandspiller på klubbens officielle hjemmeside.
De rigtige forudsætninger
Jeg må indrømme, at jeg selv tidligere har været meget kritisk over for Bendtner og ment at han simpelthen ikke havde niveauet til en international topklub. Dette har han måske heller ikke pt., men hans skifte har gjort det tydeligt for mig, at hvis omstændighederne er de rigtige, er Bendtner stadig en klasseangriber. For selvom Bendtner altid har udstrålet selvsikkerhed uden for banen, har det været tydeligt at den sidste tid i Arsenal har taget hårdt på ham. Glæden ved de to mål i Parken viste præcis hvor meget det betød for ham, og psykisk virker han nu som en helt anden og genfødt spiller. I Sunderland har han fået en manager, der kender ham godt og altid har haft en stor tiltro til hans evner. Betydningen af manager Steve Bruce’s tillid skal ikke undervurderes, for den engelske manager kender om nogen til Bendtners kvaliteter og har tidligere vist, at han kan få det bedste ud af danskeren. Tilbage i 2008 beskrev Steve Bruce ham som en spiller med et ”unbelievable talent”. Året forinden havde samme Bruce Bendtner på leje i Birmingham, hvor han scorede 11 gange og var stærkt medvirkende til holdets oprykning til Premier League. I Birmingham spillede Bendtner spidsangriber, akkurat som han i dag gør det hos Sunderland. Som de fleste efterhånden har erfaret, er Bendtner absolut ikke venstrekant og bliver det heller aldrig. Centralt i banen kan han derimod udnytte sine medspilleres egenskaber, fremfor at være isoleret på kanten. Det man lige nu især som dansker kan glæde sig over, er Bendtners evne til at gå med i spillet og hjælpe med at sætte sine medspillere, såvel som sig selv op til chancer. I Norge-kampen excellerede han, fordi der hele tiden var spillere til at løbe rundt omkring ham. Specielt Christian Eriksen var hurtig til at støtte i småspillet, men også Rommedahl og Krohn Dehli var klar til at løbe dybt i det rum Bendtner skabte. Landsholdsformationen er perfekt for Bendtner, fordi han netop har mange spillere omkring sig, men samtidig er i fokus som alene-angriber.
Forbedringer
Søger man rundt på diverse Arsenal debatfora, var det især angriberens teknik, der var det største kritikpunkt. Specielt førsteberøringen var for dårlig og det kan undre dem, der har set Bendtner i denne sæson. Noget kan tyde på, at netop det har været en af danskerens største fokuspunkter, for mod Norge var det nemlig især Bendtners førsteberøring og kombinationsspil med blandt andre Christian Eriksen, der totalt åbnede det norske forsvar og afgjorde kampen. Imod Norwich var det ligeledes Bendtners evne til at skabe sig selv plads på små områder der fungerede, på trods af de ringe betingelser danskeren ellers fik af sine medspillere. Fordi Bendtner flere gange blev brugt på venstrekanten i Arsenal, blev der stillet endnu større krav til hans teknik, end den kunne magte. Og det var lige netop årsagen til, at Bendtners tekniske formåen blev udstillet. Rent faktisk har Bendtner en udmærket teknik, men nogen stor dribler bliver han aldrig og der er stor forskel på, at skulle agere spilstation og til at være decideret kreatør på kanten, som han til tider skulle i Arsenal. Han skal i spillet ude på banen holde sig til det relativt simple og derimod lade sine tekniske kvaliteter komme til udtryk, når han nærmer sig modstandernes felt. For selvom Bendtner ikke har været helt klar til det helt store skridt endnu (som Arsenal-karrieren har været), har han stadig et målscoringssnit der siger 45 mål i 157 kampe, hvilket er pænt for en spiller, der ikke har været fast mand og samtidig til tider har spillet ude af position.
Et skridt på vejen
Bendtner er ikke på niveau med de største navne, til det har han stadig en lang vej at gå. Men sommerskiftet har været et skridt i den rigtige retning og hvis ellers de begynder at give ham mere støtte i Sunderland, kan danskeren blive en kæmpe gevinst for klubben. Hvis han fortsat får den nuværende tillid, kan Bendtner snart bombe i det engelske igen. Tillid og ikke mindst selvtillid betyder alt for danskeren og den kan ikke blive større end den er lige nu. Derfor kan man for Bendtners skyld også håbe på, at Steve Bruce får lov til at sidde i jobbet som Sunderland-manager på trods af pres udefra.
Vi danskere kan så samtidig glæde os over, at vi igen har en skarp frontangriber (ikke mindst med spilletid til dagligt) til rådighed på landsholdet.
